
Mere end 500 kvadratmeter messegulv, tusindvis af besøgende, tre guldmedaljer for innovation og utallige udbytterige samtaler om udviklingen inden for den polske byggebranche. Således kan vi opsummere årets BUDMA-messe, som var en stor succes for WIŚNIOWSKI. Vi vakte opsigt blandt stort set alle de tilstedeværende i PIF-hallerne.
Den internationale BUDMA-messe i Poznań er det største og mest krævende udstillingsevent i den polske byggebranche. I år tiltrak BUDMA knap 1.000 virksomheder og havde et besøgstal på næsten 46.000. WIŚNIOWSKI markerede også vores tilstedeværelse ved messen med flere forskellige innovative løsninger, nye produkter og en udstilling, som var en brancheførende virksomhed værdig.
Mere end 500 kvadratmeter messegulv stod til rådighed til at fremhæve produkternes funktionalitet og design og til at demonstrere WIŚNIOWSKIs omfattende sortiment. Vi indrettede særlige områder dedikeret til arkitekter, design- og teknologientusiaster og til dem, som søger løsninger, der er skræddersyet til erhvervssektorens høje krav. Alt sammen indhyllet i en samtaleinspirerende atmosfære rettet mod både kunder, forretningspartnere og brancheeksperter. Messens arrangører satte stor pris på vore designeres idéer og den moderne tilgang til udstillingen. Priskomitéen på den internationale messe i Poznań tildelte WIŚNIOWSKI Acanthus Aureus-statuetten for den bedste udstillingsstand.
Vores udstillede produktsortiment løb også med flere PIF-guldmedaljer, som blev uddelt af komitéen før messens start. Komitéens hovedkriterier omfattede: innovation, materialer af høj kvalitet og meget stærke produktparametre.
Vi imponerede juryen hele tre gange og vandt priser for:
Takket være vores ekstraordinære udstilling var WIŚNIOWSKI-udstillingen blikfang for de mange besøgende, som kom forbi for at se nærmere på standen. På messen kunne vores salgspartnere benytte sig af kurser, mens medierne fik mulighed for at deltage i vores unikke konference, hvor vi præsenterede den nye Home Inclusive 2.0-kollektion. Det er den nye generation af kollektionen af porte, døre og hegn med matchende design, som blev introduceret tilbage i 2014. Den moderne tilgang til design, som stræber mod at skabe et ensartet udtryk på den tilgængelige plads, har nu fået nye designmuligheder. Det bemærkelsesværdig ved denne kollektion er farverne. Vi har skabt en palet med 16 nye strukturfarver som i kraft af deres tredimensionelle udseende tilføjer dybde til finishen. Konferencen blev ledet af dr. Marek Borowiński (også kendt som "Shop Doctor"), der har speciale i salgsfremgang, farvepsykologi og visual merchandising. Med udgangspunkt i den nye Home Inclusive-kollektion talte han om designets betydning og farvernes rolle i forhold til forbrugervalg.
Se vores videodækning af Budma-messen, og få en virtuel rundvisning i WIŚNIOWSKI-standen